Lone Theils: Heksedrengen

Click here: => gelipopa.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MjU6Ikh2b3Jmb3IgZWxza2VyIHZpIGtyaW1pZXIiO30=


Kvinder elsker at læse om vold og blod. Men den forfremmelse, som hun troede var hendes, er gået til en udefra: den skotske vicekriminalkommissær Alec Hardy, der har et noget blakket ry.

I en årrække turnerede han verden rundt, indtil han besluttede sig for at begynde at skrive. Hvis morderen dræber ofret og skærer to fingre af - ikke to fingre ved siden af hinanden, men lillefingeren og langemanden - vil læserne vide hvorfor. Det var ideen, og det var det. Det er så kedeligt at køre gennem de svenske skove!

Bare for at fordrive døden

Luk Stewardessen spæder til med kaffe i de medbragte krus, mens store gårde med halve bjerge og hele skove imellem sig glider af sted neden under os. Vi er langt ude på landet — ganske som i den trilogi om grisebonden Tor Neshov og hans brødre, som Anne B. Ragde har succes med i Norge og de andre lande, hvor hendes bøger er oversat. Tredje og sidste bind kommer snart på dansk. Jeg kan forstå på hende, at hun ærgrer sig over, at hun ikke får set aftnens afsnit, men børnebørnene, hun skal op og passe, er for små til tv-serien, som ellers lægger de norske gader øde. Stor nostalgi i Norge »Der er i Norge en stor nostalgi over for livet på gårdene. Selv om nogle af de fine gamle bondehjem står og forfalder, bor der stadig folk i dem. Det er ikke som i Sverige, hvor regeringen helt bevidst har afviklet landbruget. Det er så kedeligt at køre gennem de svenske skove! Ikke et lys om aftenen, ikke et menneske at se. I Sverige er landet dødt«, siger Anne B. Ragde til mig senere på dagen. Men først skal jeg finde frem til hendes røde træhus i tre små etager fra 1860 i Trondheim et sted. Vildt forsinket, fordi SAS denne dag har aflyst alle Dash 8-fly, hakker jeg fortravlet Anne B. Ragdes adresse til en af byens taxichauffører. Han kikker på romanerne, jeg har under armen, og siger: »Nåh, du skal hjem til Ragde? Det kunne du da bare have sagt«. Det her er mere som at skulle besøge en rockstar end en forfatter. Selv på det hotel, jeg lige nåede at tjekke ind på, er konference- og møderum opkaldt efter hendes bogtitler med store skilte på dørene. Nattens stunt Hjemme hos Ragde er der gang i telefonen: »Men nu sætter jeg den på lydløs! Det er tv-stationer og aviser, der vil have kommentarer til nattens indbrud, hvor forfatteren med hjælp af et Visakort, en neglefil, gode venner og en champagnerus brød ind i Kverneland-rummet i Litteraturhuset i Oslo. Vel inden for døren satte hun syv klistermærker med en tegning af sig selv op blandt de 36 norske forfattere, kunstneren Kverneland havde valgt at lave en 15 kvadratmeter stor kollage af — et af klistermærkerne satte hun i dramatikeren Jon Fosses brede pande: »Der er jo godt med plads«, konstaterer hun tørt og siger, at det var et nøje planlagt guerillastunt, som hun har udført på vegne af mange. Blandt andre Roy Jacobsen, der har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange, støtter Ragde: »Hun snød alle ved at gøre det, vi andre, der er udeladt i kollagen, ikke turde gøre«, siger han til en avis. Ragde selv ser ud, som om det med champagnerusen i nat passer. Men hun er i godt humør og har lavet tapas, som i små skåle fylder det lange bord i hendes lille køkken. På endevæggen hæver skagensmenneskene på P. På de andre vægge hænger platter, mange af dem fra Den Kongelige Porcelainsfabrik: »Prøv at se denne her fra 1969, hvor de har tænkt, hvad skal vi dog putte på den? Nåh jo, har de så sagt, vi tager da det amerikanske flag på Månen! Den holder jeg meget af«, gestikulerer Ragde, hvis mor stammer fra Amager. København Dine bøger foregår en del i København, hvor den yngste bror, bøssen Erland, bor og forsøger at glemme, at han er norsk. »For os begynder Europa i København, derfor har jeg placeret ham der. Det var godt at kombinere Erland med den danske tankegang og overflod. I Danmark har folk aldrig madpakker med på flyene! Men I er da meget rigere end os. »Ja, men vi har den der norske nøjsomhed. Man føler skyld og skam ved at bruge penge. Det er ikke noget positivt træk. Men der var selvfølgelig stor fattigdom i Norge før, især på landet«. Hvor ved du alt det om grise og gårde fra? »Norge er på mange måder en bondenation. Og så kom min far fra en gård. Alle bruger naturen, og vi ferierer gerne i eget land. Jeg har også besøgt utallige gårde og grisestier, før jeg skrev. Jeg elsker dyr, især grise. Jeg ville være dyrlæge, men var ikke god nok til matematik«. Den sidste generation Findes de stadig, de store, fine gårde med otte soveværelser og kæmpekøkkener, som hos svinebonden Tor på Neshov? »Ja, men de forfalder. Det er nok sidste generation, der driver dem. Der er så mange ungkarle derude, som har boet der med deres gamle forældre, ganske som Tor. Det er helt usynlige mennesker«. Du beskriver dine personer med humor og kærlighed. Har du aldrig lyst til at redde dem fra det dårlige, der sker? »Jeg skriver ofte mod min egen vilje, for som læser vil jeg gerne have, at handlingen bliver anderledes. Men som forfatter er jeg kompromisløs. Og selv om grise er dejlige, er de jo også rovdyr... Jeg skal ikke røbe noget. Hvorfor holder Neshovfamilien sammen? De tre brødre er vidt forskellige. Som Politikens anmelder skrev: en bonde, en bedemand og en bøsse. »Jeg er meget interesseret i, hvad det er, der skal til, for at en familie er en familie — er det den fælles dna, eller er det de relationer, som man arbejder med over årene? Erland, bøssen, er helt færdig med familien til at begynde med, men det øjeblik han er tilbage på gården, føler han nogle rødder alligevel. Du kan se de programmer på tv, hvor adoptivbørn, der søger efter deres biologiske forældre. Det er fascinerende, hvor dybt det ligger«. En tid med papforældre Er det ikke politisk ukorrekt at tro på, at blod er tykkere end vand i en tid med papforældre og sammenbragte familier? »Det kan være, men når det kommer til stykket, tror jeg, at blodet er tykkere end vand i ni ud af ti tilfælde«. Er det familietemaet, folk kan lide ved din tv-serie. At en splittet familie alligevel finder sammen om at redde slægtsgården? »Måske, men det er også skuespillerne, som er castet perfekt. Og at gården — stedet — er så rigtigt. For nemheds skyld ville producenten filme serien uden for Oslo. Men det kom ikke på tale! Gården skal ligge heroppe i Trøndelag, hvor handlingen foregår. Og vi fandt den mest fantastiske gård kun 200 meter fra det sted, jeg havde forestillet mig, den skulle ligge... Hov, der kommer Bosse! «, afbryder Anne B. Ragde sig selv og lukker naboens kat ind gennem terrassedøren. Katten er stor, stribet og spiser hos Ragde. Og så er den svensker, oplyser hun, det er derfor, den hedder Bosse. De to gamle, ugifte brødre, der ejer den, inviterede hele holdet ind på kaffe, og vi gik lige ind i køkkenet, som det ser ud på Neshov i mine bøger! Ingen havde i deres vildeste fantasi troet, at vi ville finde sådan et køkken, alle var indstillet på, at det måtte bygges op i et studie«. Var det sært at se sin egen fantasi omsat til virkelighed? Til og med stod der i stuen en elektrisk adventskrans med stikket trukket ud, for det her var jo i juni. Fuldkommen som på Neshov. Og da fik producenterne blod på tanden og fandt også en ægte grisestald at filme i. Jeg tror, succesen skyldes, at det hele er så ægte«. Slidt op Steder er vigtige for dig? Jeg kører rundt, parkerer min bil og kikker på gårde eller små byer og forestiller mig, hvad der sker inde bag vinduerne. Jeg er så opslugt af det, at jeg er slidt op, når jeg er færdig med en bog«. Tre dage efter at Anne B. Ragde var færdig med tredje bind i Neshovsagaen, blev hun indlagt med blødende mavesår: »Jeg bare røg og skrev i flere måneder«. I dine bøger er der forvirring mellem kønnene. Erland er bøsse, bonden Tor måtte ikke få den, han elsker, for sin mor, og elsker så sine grise, bedemanden Margido er bange for kvinder, i hvert fald de levende. Lesbiske rugemødre har du også med. Og brødrenes far er slet ikke ham, de tror, det er. »Ha ha, jeg tror, de ville føle sig ved siden af! Når deres mor eller tante havde læst bogen, kom de dem i møde på en helt anden måde. Bogen lukkede katten ud af posen så, for her i Norge har folk en tendens til ikke at tale om ting, man synes er lidt suspekte. I foråret var der en litteraturkritiker, der skrev en kronik om, at mine bøsser, Erland og Krumme, var karikaturer. Det har han jo ret til at mene, tænkte jeg. Men så fik han hele Bøssenorge på nakken. Det var et fantastisk forsvar«. Tredje og sidste bind er netop udkommet på norsk. Savner du dine personer, når du er færdig med at skrive om dem? Da jeg fandt ud af, at jeg kunne skrive bog nummer tre om Neshov, blev jeg så glad, for nu kunne vi være sammen igen«. Døde grise i tv Telefonbeskederne har fyldt hele hukommelsen på Ragdes telefon. Der er stadig tv-stationer og aviser, der vil have kommentarer til nattens stunt: indbruddet med Visakort og neglefil i Litteraturhuset i Oslo, men hun griner bare: »Det må andre kommentere, jeg har gjort mit. Det var såmænd værre dengang, da en af Tors grise bider fire af sine unger ihjel og vi brugte rigtige grisekadavere i tv. Annonce Der var telefonstorm — for havde vi dræbt griseungerne bare for at bruge dem i en serie?! Vi forklarede, at der hver dag bliver ligget griseunger ihjel, og at de ikke er svære at skaffe, men mange troede os ikke. På den måde har bymenneskene fjernet sig fra realiteterne på landet«. »Jeg skriver aldrig ud fra et politisk standpunkt. Men hvis der kommer spinoff af bøgerne, så de efterfølgende bliver del af en politisk debat, er det strålende. Sådan var det med debatten om bøsser og om livet på landet. Men det er historien, der først og fremmest skal frem. Jeg kan ikke lide, når en forfatter lægger politiske meninger i munden på sine personer, det bliver docerende. Når jeg vil mene noget politisk, skriver jeg det hellere i en kronik. Eller laver et stunt, som i nat. Det ville ingen af mine romanfigurer have fundet på — de ville skamme sig over mig! Vi har brug for gyset Du har også skrevet krimier. Hvorfor er vi så glade for dem i Norden? »Det skyldes den lange mørke tid! Mennesker lever ofte alene og langt fra andre heroppe. Vi har brug for gyset«. En flok piger i gymnasiealderen stopper og kikker op: »Se, det er Ragde! Hej Anne, vi elsker dine bøger! »Tak«, råber hun tilbage og overdøver sporvognene, der kører forbi i den gamle gade. Til mig råber hun: »Kom tilbage, når det bliver sommer, så er her så smukt«, med de helt samme ord som Tor Neshov siger til Erlands danske kæreste Krumme, da han beslutter sig for at se ud over sin svinestald og begrænsede horisont og acceptere, at hans lillebror er bøsse — fordi der skal god vilje til, hvis man vil holde sammen på en familie. En tanke, der er tænkt før, men vel også en, det kan være godt at skrive og læse om. Det mener anklagemyndigheden, der ikke er tilfreds med, at en 25-årig mand fik to års fængsel for at have slået to tilfældige ofre ihjel, da han sejlede sin vandscooter ind i deres turistjolle lørdag 6. Anklageren har anket sagen til sagen til landsretten med krav om, at gerningsmanden får en betydeligt hårdere straf. Landsretten indleder sagen torsdag og har sat tre dage af til den. I byretten var kravet en fængselsstraf på fire år, men det ville dommerne ikke gå med til. De valgte at give manden to års fængsel - et år for hver af de to ofre, Linsey Malia på 21 år og Leah Bell på 18 år. I 2020 kan Københavnerne endelig bruge havnebusserne med god samvittighed. For de nuværende gule, CO2-syndere bliver skiftet ud med nogle havnebusser, der skåner miljøet. Og så skulle de efter sigende være flottere. De nye havnebusser bliver CO2-neutrale og helt uden udledning af NOx og partikler. Ekstremt miljøvenligt, dog en lidt dyr løsning for Københavns Kommune, som skal smide 10 millioner kroner af sted, for at kunne bruge de nye eldrevne busser. Ifølge kommunens overborgmester Frank Jensen S er det en god investering, som skaffer kommunen af med de nuværende havnebusser, som »forurener uforholdsmæssigt meget«. De nuværende gule havnebusser i Københavns havn har en driftaftale, der udløber ved udgangen af 2019. Kommunen har derfor ledt efter en ny udbyder, så københavnerne fortsat kan blive transporteret på tværs af havnen. Udbudsrunden er nu afsluttet og Arriva vandt. De vil sørge for eldrevne både, som ikke tilsviner miljøet, ligesom de nuværende havnebusser gør. Men den smarte og miljørigtige løsning kommer med ekstra omkostninger, skriver Frank Jensen i et mailsvar til Politiken: Nye satellitbilleder sår tvivl om, hvorvidt Nordkorea som lovet er parat til atomnedrustning. En analyse fra den normalt højt anerkendte webside 38 North, som følger udviklingen i Nordkorea, konkluderer, at Nordkorea angiveligt de seneste uger har udbygget sine faciliteter på landets Yongbyon atomresearchcenter. Satellitbilleder viser ifølge 38 North, at Nordkorea har modificeret nedkølingssystemet i en reaktor, der producerer plutonium, og opført tilbygninger nær både nedkølingstårnet og en såkaldt letvandsforsøgsreaktor. Satellitbillederne er optaget 21. Det er kun en uge siden, at Stigbordene ved Sluseholmen blev spærret af med gitre og flyde-pontoner. En sikkerhedsforanstatning, der har været voldsomt upopulær blandt sejlere og roere, og nu tyder meget på, at vreden er kammet over. De lange reb med flydepontoner er skåret over. Det er næppe den stærke strøm, der er synderen, vurderer kommunikationschef i By og Havn, Kristian Wederkinck Olesen. »Der er stærke tegn på, at flydeafspærringen har været udsat for hærværk. Wiren er blevet skåret over, og desuden er der blevet fjernet tømmer i Stigbordene for at skabe fri passage. Helt konkret er der blevet savet i en træafspæring i en af hullerne gennem slusen, så man kan sejle igennem med eksempelvis en kajak«, Spærringerne er sat op for at hindre vandscootere i at sejle op i inderhavnen, sådan som det skete i maj sidste år, hvor to unge kvinder blev slået ihjel, da en af vandscooterførerne påsejlede deres jolle. Børn og unge strømmer ind på de psykiatriske sygehuse for at få hjælp, i en sådan grad at antallet af unge under 18 år i behandling er steget med 50 procent siden 2010. Oveni er tilbuddene til målgruppen, der tegner landets fremtid, for ringe og for tilfældige, og de unge patienter ender i stærkt stigende grad med at blive indlagt igen, kort tid efter at de er blevet udskrevet. Samtidig oplever flere børn og unge end nogensinde før, at de har et dårligt mentalt helbred. Det fremgår af et oplæg til en styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, som Sundhedsstyrelsen offentliggør torsdag. Konklusionen er, at behandlingen af psykisk syge halter efter den kvalitet, som sundhedsvæsnet tilbyder borgere med fysiske sygdomme. Det vil regeringen lave om på med en ny handlingsplan for psykiatrien, der bliver præsenteret det kommende efterår. Det skal være slut med, at psykiatrien er sundhedsvæsnets »lillebror, der altid kommer bagerst i køen«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby V , der allerede nu slår fast, at især behandlingen af børn og unge kommer til at stå centralt i regeringens plan.

Kazinski Jan Findal Anmeldelse Politikens Forlag 2016 — 392 sider Anmeldelse Gidselforhandleren Niels Bentzon fra K? I skulle bare vide, siger Chris Carter i en pause på en hektisk lørdag, hvor alle vil have lidt af ham. Venlig hilsen Rebekka Andreasen Journalist, blogger og Vild Med Krimi PS: Læs hvad du kan booke mig til. Men sådan gælder det jo for alle forestillinger og alle genrer. Den opfattelse er der mange af den yngre generation, der slet ikke deler, fordi de er vokset op i en tid, hvor medierne i højere grad er ligestillede. Krimiens fascination — hvorfor læser vi krimier? Kazinski, Lars Kepler, Jussi Adler-Olsen og Camilla Läckberg, for vi elsker simpelthen krimier! Det spørgsmål har et forskerhold på Aalborg Universitet det sidste halvandet år undersøgt. Man kan ikke tænke på, hvad der stresser en på arbejdet og lignende, når man er opslugt af en krimi,« siger Gunhild Agger, Hun vurderer, at det kan være en af forklaringerne på krimigenrens næsten magnetiske kraft på hele befolkningen.